Orions kostpolitik
MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!
Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.
Formål med kostpolitikken
Formålet med kostpolitikken er at angive rammerne for, hvordan tilberedning af maden praktiseres i det daglige.
Kostpolitikken
- Synliggør, at Orion har god mad og ernæring i fokus, som en integreret del af hverdagen
- Sikrer, at vi kontinuerligt arbejder med sundhedsfremme
- Medvirker til at skabe større tilfredshed med vores ydelser
- Sikrer, at personalet i Café Orions køkken arbejder efter fælles metoder, normer og retningslinjer.
Café Orion
Café Orions køkken er en indtægtsdækket virksomhed. Café Orion er en del af organisationen Orions drift.
Køkkenet i Orion har flere funktioner:
- Tilberedning af dags-/fuldkost til beboere på Planetstien 1 & 2 og Hostel
- Café tilbud til dagbrugere i Kulturhuset
- Personalekantine
- Servicering ved møder og arrangementer
- Leverancer ud af huset, i det omfang køkkenet for¬mår, og uden en konkurrenceforvridende effekt.
Mål
Køkkenets overordnede mål er:
- At tilbyde varieret, indbydende og sund mad indenfor de økonomiske rammer, der er til rådighed.
- Maden skal have et pænt og indbydende udseende.
- Maden skal anrettes på en måde så alle caféens kunder kan overskue udbuddet.
- Det er køkkenets pligt at tilgodese kundernes ønsker og behov så langt, som det overhovedet er muligt, derfor bliver ønsker fra disse hørt og taget til efterretning.
- Der tilstræbes en stor hjemmeproduktion af madvarer, dog vil variation blive vægtet højere end hjemmelavet.
- Der anvendes økologiske råvarer i det omfang som er økonomisk muligt.
- Spis frugt og grønt – 600 gr. om dagen.
- Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen.
- Spis kartofler, ris, pasta eller groft brød – hver dag.
- Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager.
- Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød.
- Spis varieret og bevar normal vægt.
- Sluk tørsten i vand.
- Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.
Dette betyder at der hver dag vil være et stort udbud af grøntsa¬ger og frugt. Til grund herfor er en bevidsthed om kostens indvirkning på såvel det fysiske som psykiske velbefindende.
Det tilstræbes, at det er muligt at indtage 300 gr. frugt og grønt til morgen- og frokostmåltiderne tilsammen, samt at få dækket de sidste 300 gr. på dagens resterende måltider.
Frugt og grønt skæres ud i mundrette stykker, og ikke spiselige dele fjernes, således at frugt og grønt er let og indbydende at spise. Dette gælder også til møder og arrangementer. Dette sikrer en større variation af den frugt og grønt, som spises.
Det daglige udbud
Morgenmad kl 8.00 til kl. 9.30
- Forskellige syrnede mælkeprodukter
- Havregryn, cornflakes, mysli o. lign.
- Flere slags brød: Rugbrød, groft sandwichbrød, groft knækbrød, krydder-, grovboller og forskellige slags morgenbrød
- Skæreost 30 % og en til to andre slags oste
- Smør
- To slags marmelade
- Lys/mørk pålægschokolade
- Fad med udskåret frugt og gulerødder
- Kaffe/te
- Mælk
- Vand
- Havregrød, ristet toasts eller andre ønsker, som kunder på fuldkostordning har, tilberedes i det område, som kunden bor i, så det kan serveres frisklavet.
Formiddagen
- Udskåret frugt
- Kaffe/te
- Vand og saftevand.
Frokost kl. 12.00 til kl. 13.30
- Brød med pålæg: Smørrebrød, sandwich, fyldte flutes eller sandwichboller
- En lun ret, eller en kold anretning. Den lune ret kan bestå af en rest fra aftensmaden dagen i forvejen
- 2 Slags salater. Den ene salat vil bestå af fiberholdige og mættende grøntsager, således at det er muligt at få dækket en stor del af de anbefalede 300 gr. Grøntsager
- Vand, mælk og saftevand.
Eftermiddagskaffe kl. 14.00
- Kaffe/te
- Vand
- Småkager, kager eller smurte boller/brød
- Fad med udskåret frugt.
Aftensmad kl. 17.30 til kl. 18.30
- Hovedret, og når det passer, en biret
- Vand, mælk og saftevand.
Hovedretten skal være mættende, varieret og indeholde grøntsager eller have grøntsager, som tilbehør.
En evt. biret skal enten være et supplement til en ikke så fyldig hovedret, eller en afslutning på en middag. I mange tilfælde vil en dessert komme med ud i de enkelte områder, som en del at tilbuddet til aftenkaffen.
Aftenkaffe
Kan bestå af følgende:
- Kaffe/te. Saftevand og vand
- Evt. rester af smørrebrød, sandwich eller andet fra frokosten
- Dessert
- Knækbrød, franskbrød eller boller
- Frugt, som skæres ud i de enkelte områder.
Dette er en revidering af den bestående kostordning fra 2002.
Kostpolitikken er godkendt af L-Med. d. 28. august 2008
Lisbet Poulsen
August 2008.













